Spar på strømforbruget

23. mar 2018

Tænker du over dit strømforbrug?

Er man studerende og har brug for at spare lidt penge, er der ofte gevinst, hvis man sparer lidt på strømforbruget. Elektricitet er dyrt, men er man lige flyttet ud, kan det være svært at finde ud af, hvordan man nemmest sparer på strømmen. Derfor har vi her samlet nogle af de mest basale spareråd, der er relevante for studerende. 

 

Hvad sluger egentlig mest strøm derhjemme?

De fleste studerende bor til leje i en lejlighed. Her er der en række primære strømsulgere såsom køleskab, belysning, madlavning, TV, computere og opvaskemaskine. Resten af strømforbruget kommer fra telefoner, alarmer og andre små elektroniske apparater. Det er ikke svært at gøre en synlig forskel på elregningen, hvis man bare laver små justeringer i hjemmet. Her er en række tips til, hvordan man kan spare på strømmen både i køkkenet og når du vasker tøj uden de store anstrengelser:

 

Når du laver mad

Køkkenet er et af de steder, hvor vi bruger absolut mest strøm. Varme er strøm og strøm er energi. Derfor kan du med fordel gøre følgende, når du er i køkkenet:

Juster kogepladerne rigtigt:

Når du anvender komfuret, kan du spare penge, hvis du ved, hvordan komfuret anvender energien mest effektivt. Skal du for eksempel koge pasta, anbefales det, at du bringer vandet i kog ved højeste blus, og når vandet koger, bør du skrue så langt ned som muligt. På denne måde undgår du, at vandet koger mere end nødvendigt.

 

Genanvend både kulde og varme:

Skal du optø kød fra fryseren, kan du med fordel gøre det i køleskabet. På denne måde anvender du kulden fra de frosne madvarer til at nedkøle køleskabet. På denne måde står din mad ikke i varmen, når det er tøet op, og du sparer energi fra køleskabet. En anden måde at genanvende energi på er at bruge eftervarmen. Når du har brugt ovnen, er den stadig varm, og har du en godt isoleret ovn, holder den varmen længe. Det er værd at udnytte, da det ellers bare er penge ud af vinduet.

 

➡ Få flere økonomiske råd her

Når du vasker tøj

Selvom det virker modstridende at sætte temperaturen ned, når du vasker tøj, kan det have flere gode fordele. Eksempelvis holder tøjet længere, hvis du vasker det ved lavere temperaturer. Det er belastende for tøj at blive vasket, men det er muligt at skåne det en smule, hvis man vasker ved lavere temperaturer. Der er ingen grund til at vaske ved 30 eller 40 grader eftersom vaskemiddel indeholder enzymer, der nedbryder skidtet, selvom du kun vasker ved eksempelvis 15 grader. En af de mest energikonsumerende ting ved tøjvask er tørretumling. Du kan spare mange penge i energi, hvis du hænger tøjet op på en tørresnor i stedet for. Har du i gennemsnit 3 tørretumlinger hver uge, sparer du op imod 800 kroner årligt, hvis du tørrer tøjet på snoren i stedet, også selvom du har en tumbler med energimærke A.

Skal du have lavet en større løsning til din virksomhed eller boligkompleks, så er det altid en god ide at kigge efter den rigtige samarbejdspartner, som vil forstå dine behov. Hera A/S har mange års erfaring med alle slags løsninger, giv dem et kald på +45 87 700 500.