De bedste festlege

23. apr 2017

Skrevet af Anders Midtgaard Norlyk, studerer på Aarhus Universitet

 

Der er en festleg, som man som studerende for altid vil se tilbage på som den bedste. Det vil jeg i hvert fald påstå er tilfældet for langt de fleste. Rusugen er en stor fest, og selvom den varer en hel uge og består af mange forskellige lege, husker jeg tilbage på det som en stor leg. En stor fest og et stor velkommen til universitet. 

Det, der gjorde rusugen så speciel, var for mig mange ting. Det var alle de nye indtryk, man blev mødt med. Det var sommerfuglene i maven, der fløj rundt i spænding over den nye periode, der begyndte af ens liv. Og så var det selvfølgelig alle de lege og al den underholdning, der var planlagt i løbet af ugen, som man deltog i med en kold øl i hånden og et smil på læben.

Oveni det hele er rusugen gratis – det kræver selvfølgelig, at du søger ind på en uddannelse, men vælger du det, er det eneste, du skal betale for din egen alkohol. 

Men rusugen varer desværre kun en uge, og efter den er man som unistuderende nød til at tage sig til takke med mindre omfattende festlege.

 

Mine yndlingsfestlege

I løbet af studiet, vil du udover at opleve en stejl læringskurve, hvad angår det faglige formentligt også opleve en øget øltolerance og et udvidet repertoire af festlege. For lige så meget som livet for en studerende handler om at læse i teksttunge bøger med svære fremmedord og kryptisk indhold, så handler det også om at have en fest med sine medstuderende.

Mine yndlingsfestlege, der alle er til at betale sig fra:

  1. Øl-bowling
  2. Beer Pong
  3. Flip the cup
  4. Ridder af guldhornene
  5. Kapsejlads

 

Ad. 1) Øl-bowling er en klassiker, og jeg tror ikke, der er mange, der ikke har den som en klar 1’er. En sommerdag med høj sol på himlen, nogle kolde øl og et spil øl-bowling. Så bliver det bare ikke så meget bedre.

 

Ad. 2)  Beer Pong er også en af de gode gamle. Det eneste, den kræver er et en bordtennisbold eller to, nogle plastikkrus og helst et langt bord, der gerne må blive beskidt.

 

Ad. 3) Flip the cup er vel et af de mest simple spil, der findes. To hold med x antal spillere stiller sig op foran hinanden og så gælder det om i rækkefølge at bunde en øl, vende den med toppen ned mod bordet og så ”flippe” den, så den lige præcis lander på den anden side og står. Sidemanden starter først, når personen før ham er færdig osv.

 

Fair warning: Spillet er hårdt mod dem, der er dårlige og dem, der er gode. Den dårligste fra det tabende hold efter hver runde smides således af holdet, hvilket kræver, at de resterende skal drikke dennes øl. Står du tilbage som den bedste på et dårligt hold, mod mange modspillere, ender du hurtigt med at bunde lidt for mange øl.

 

Ad. 4)  Hvis jeg skulle vælge mellem at blive slået til ridder af Danmark af Hendes majestæt, Dronningen eller blive slået til ridder af guldhornene, ville det ikke være et svært valg.   At blive ridder af guldhornene er velsagtens en af de fornemmeste titler, der findes. Ridderslåningen ved, at den pågældende kandidat drikker 10 store fad på samme åbningsdag. Prisen? Ned til 175 kr. Hvis du kommer inden kl. 19. Folk har betalt meget mere for en titel.

At drikke de 10 store fad på samme åbningsdag, er en af de største udfordringer, du vil blive udsat for som studerende.

 

Ad. 5) Er det virkelig en festleg at stå op kl. 2 om natten for at få en plads på en kold bakke for derefter begynde at drikke, før man rigtig er vågen og eller vente godt og vel 10 timer til, at man kan heppe så højt man kan på andre studerende, der bunder en øl, hopper ned i en kajak og sejler over sø i et kapløb mod andre studier? Ja. Det er den bedste festleg og fortjener vel næsten at blive sidestillet med rusugen. Du behøver ikke at tage mit ord for det. Spørg bare en af de 25.000 mennesker, der som regel deltager.

 

Hvilke festlege er dine yndlings?

Det var lidt om mine yndlingsfestlege, som alle kan prøve uden at skulle af med en formue. Har du nogle gode festlege, man kan lege på et budget, så må du endelig smide en kommentar.