De små vigtige ting til boligen
02. aug 2018
Huskeliste til de små ting, som oftest glemmes
Det kræver struktur at skulle holde overblik over, hvilket ting man skal have med, når man flytter for første gang. Der kan laves lister, skemaer og budgetter over det hele, men der er enkelte små ting, som ofte glemmes i farten. Listen kunne laves lang, men de 5 vigtigste små ting, som oftest glemmes er her:
- Rengøringsmaterialer
Det er heller ikke nemt at huske det hele, når man flytter hjemmefra første gang – og specielt ikke de ting, som man ikke selv har skullet købe før i tiden. Rengøringsmaterialer som f.eks. en opvaskebørste, karklude eller viskestykker er små ting, men de kan ofte blive glemt i farten, og deres betydning opdages først, når de mangles. Det samme gælder f.eks. kost og fejebakke.
- Lamper
”Vi får jo lys udefra”, tænker du måske – men når du sidder alene i din lejlighed, og det er mørkt udenfor, kommer du i tanke om, hvor irriterende det er, at du har glemt at købe og installere lamper.
- Sikkerhedsudstyr
Der er ikke mange unge, som tænker over de almene sikkerhedsting, som egentlig er utrolig vigtige at have i en lejlighed. Noget så simpelt som en førstehjælpskasse kan vise sig at være den vigtigste investering, og hvad der også ofte glemmes er f.eks. små pakker med plaster eller evt. en brandalarm.
- En dørmåtte
Vil du gøre din bolig rent hver gang, nogen træder ind? Det er de færreste unge, som gør deres lejlighed rent flere gange om dagen, og hvis du vil ’beskytte’ dig mod udefrakommende skidt på gulvet, skal du huske at købe en dørmåtte. Den kan virke ligegyldig, men når du først opdager, hvor beskidt dit gulv bliver, vil du være ovenud lykkelig for, at du har den.
- Køkkenredskaber
Der findes ikke noget værre end at forestille sig et fantastisk og lækkert måltid men så finde ud af, at man ikke kan lave det, fordi man mangler en dåseåbner, en hvidløgspresser eller et decilitermål. Man tænker måske, at man kan klare sig uden, men det kan virkelig vise sig at være en god investering at huske små men vigtige køkkenredskaber.
Hvis du er i tvivl, kan huskelisten blive din redning
Hvis du tænker, at du helt sikkert er typen, som kommer til at glemme enten en lille eller stor ting, når du skal flytte hjemmefra, kan det være en god idé at lave en huskeliste, som indeholder samtlige ting, som du skal have med. Tilføj selv de ting, som du mener, er vigtige, og husk også de ovenstående 5 ting – så er du godt på vej!
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
26. sep 2024
Skab det perfekte studiebord med...
17. sep 2024
Få professionel hjælp af et Flyt...
23. maj 2024
Flytte til Aalborg som ung stude...
16. aug 2023