God trivsel på opholdssteder
21. sep 2017
Unge med problemer trives på opholdssteder
Unge, der har svært ved at indgå i en normal hverdag, skaber markant bedre resultater ved at bo på et særligt opholdssted.
De sidste år er der blomstret flere og flere opholdssteder frem rundt omkring i landet, der henvender sig til børn og unge, der af den ene eller den anden grund har svært ved at indgå i en normal hverdag.
Og det er der en grund til. Erfaringerne viser nemlig, at unge med problemer markant forbedrer sit psykiske velbefindende og samtidig gennemfører en ungdomsuddannelse, som de måske ellers ikke ville have haft mulighed for.
I 2011 havde 751 unge med problemer gennemført en såkaldt STU, der er en tre-årig uddannelse rettet mod unge med særlige behov. I 2015 var tallet steget til 1215 unge.
Helende og støttende
Når en ung (typisk mellem 17 og 23) vælger at flytte ind på et opholdssted, er det typisk fordi, at det ikke længere er muligt for den unge at bo hjemme, eller selv har mulighed for at flytte hjemmefra og klare hverdagen selv.
Det kan være forældrene er udfordrede af misbrug eller psykiske problemer og derfor mangler det overskud, der skal til for at støtte en god og sund udvikling. Det kan også være den unge selv, der har forskellige former for psykiske problemer eller en adfærd, der gør det nødvendigt at professionelle overtager ansvaret i en periode.
Det er i disse situationer, at et socialpædagogisk opholdssted kan være helende og støttende for den unge.
En slags reservefamilie
Det sociale opholdssted Skrøbelevhus på Langeland ved Fyn er et af de steder, der hjælper unge på kanten med at komme tilbage på rette spor.
De arbejder professionelt med at skabe udvikling gennem nære relationer, anerkendelse og vedholdenhed, og det har skabt meget positive resultater.
En del af forklaringen på opholdsstedets succes skyldes ifølge dem selv, at de prøver at skabe et hjemligt miljø, der er rart at være i.
”Vi ved, at det ikke er det samme som en familie, og alligevel prøver vi at skabe noget af det samme i form af trygge rammer, fællesskab og et miljø, hvor vi ser hinanden,” lyder det Skrøbelevhus.
For at få plads på et opholdssted skal man henvende sig til sin kommune, som herefter vil varetage en eventuel anbringelse.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
16. jan 2024
Plaget af hovedpine i hverdagen?
01. nov 2023
5 tips til at personliggøre din...
16. aug 2023
Få dine studenterminder på julet...
08. jun 2023