Spar penge med en varmepumpe

01. jul 2019

Med en varmepumpe får du en opvarmningsmetode, der kan spare dig en masse penge ved varmeregningen. Det ser mange som en stor fordel, fordi de med varmepumpen også kan få en mere miljørigtig opvarmning af deres bolig. Der er derfor ikke kun en økonomisk fordel, men det er i højere grad en mere bæredygtig metode at have en varmepumpe installeret.

 

Forskel på de forskellige varmepumper

Der findes forskellige varmepumper, hvor de mest anvendte er luft-til-luft-varmepumper og luft-til-vand-varmepumper. Luft-til-vand-varmepumpen fungerer ved, at den omdanner luften til varme i din bolig i f.eks. radiatorer og gulvvarme. En luft-til-luft-varmepumpe omdanner på samme mådeluften i din bolig til en behagelig temperatur. Forskellen på de to er, at luft-til-luft-varmepumpen kan være en billigere løsning. Uanset hvilken varmepumpe du benytter, er det sikkert, at du vil kunne spare penge, hvis du i forvejen har f.eks. et oliefyr som opvarmningskilde.

 

Derfor er en varmepumpe en god investering

En varmepumpe kan ses som en dyr investering, hvis man udelukkende kigger på prisen og installationen. Men en varmepumpe er en god investering på længere sigt, fordi man gennem de næste mange år vil spare utroligt meget på sin varmeregning. Det er naturligvis forskelligt, hvor stor en besparelse varmepumpen fører med sig alt efter, hvor stor en bolig du har, og hvilken opvarmningsmetode man går fra. Det er dog op til en reducering på 60 %, hvilket er en stor besparelse. Det kan altså sagtens betale sig at købe og få installeret en varmepumpe.

 

Det koster ingenting at undersøge dine muligheder

Mange varmepumpeselskaber giver dig mulighed for at undersøge, hvad det ville koste dig at få installeret en varmepumpe. Desuden er det også nemmere at danne sig et overblik over sine besparelser, når man tager udgangspunkt i de specifikke oplysninger om ens bolig. På den måde kan du lettere finde ud af, om en varmepumpe er noget for dig.