Kend forskel på dine madlavningsolier
06. jan 2022
Sunde olier
Når man taler om olie og fedt, er det vigtigt at vide, at man kan skelne mellem forskellige typer af olier. For det første kan man skelne mellem vegetabilske og animalske olier, der produceres af hhv. Planter og dyr. Det er lidt gået hen og blevet en myte, at vegetabilske olier er sundere end animalske olier, men man kan faktisk også skelne mellem de forskellige typer af vegetabilske olier - og ikke alle er lige sunde.
Det vil desuden altid afhænge af, hvad man skal bruge olien til, om den kan kaldes for sund. Olie med flere mættede fedtsyrer er bedre at bruges til stegning, da der ved umættede olier kan dannes sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning, da olien oxideres. Brug derfor olivenolie, rapsolie og kokosolie til at stede i frem for solsikkeolie og græskarkerneolie.
Hvad er den store fordel ved vegetabilske olier?
Generelt set bør vi ikke få for mange mættede fedtstoffer i vores kost, og netop derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer af olier vi anvender. En god huskeregel er, at de sundeste olier er flydende ved stuetemperatur. Med denne regel udelukkes ofte animalske produkter som smør og fedt.
Vegetabilske olier bidrager til en sund kardiovaskulær balance, til et bedre helbred for huden og ikke mindst hjælper de til, at kroppen kan optage fedtopløselige vitaminer som vitamin A, D, E og K. Udover at have mange sunde helbredsmæssige effekter er der naturligvis også den fordel ved vegetabilsk olie, at det fremstilles af planter.
Er vegetabilsk olie sundt?
Ja – vegetabilske olier bidrager til kroppens sunde funktion – men alt med måde! Nogle vegetabilske olier er altså sundere end andre, og generelt skal man være opmærksom på ikke at have en for fedtholdig kost, uanset om det er animalsk eller vegetabilsk olie, man bruger.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
13. feb 2023
Undgå spild med disse råd
19. jan 2023
Økologi på SU
23. sep 2022
Sørg for god mad til studentergi...
04. mar 2022