Ideer til SU venlig skiferie
07. feb 2023
Er du også studerende, der er vild med at stå på ski, men som ikke i lang tid har set de norske fjelde på grund af et stramt budget? Så læs med i dette indlæg, hvor du vil få tips og råd til, hvordan du bedst sparer op til en skiferie, og hvordan du rejser billigst muligt. Alt kan i og for sig lade sig gøre – også på SU –, hvis man er villig til ofre nogle penge til opsparingen. Bliv klogere i dette indlæg på, hvordan du kan sørge for at skabe en opsparing, som du ikke kommer til at nasse af, inden ferien overhovedet er kommet i gang.
Sådan sparer du bedst op i løbet af din studietid
Hovedreglen for at skabe en god opsparingsrutine er naturligvis at lægge et budget. Det hjælper dig både til kun at bruge de penge, du har, fordi du ved, hvad du har råd til, og det giver dig et overblik over, hvad du kan undvære. Der findes et væld af gode sparetips til livet som studerende, men særligt til dig, der ønsker at skabe en form for opsparing, kan disse tips være behjælpelige:
- Se altid efter studierabat i din by: Hvis du husker at hive studiekortet op hver gang, du bruger penge et sted, vil du størstedelen af gangene kunne hente en besparelse
- Brug dine rabatmuligheder: Dette gælder både for transport, seværdigheder, frisører m.m.
- Overvej at udskifte dit Visa: Hvis du har svært ved at lade være med at overtrække dit kort, kan du vælge at gøre det helt umuligt for dig selv at overtrække det ved at vælge et andet
- Hæv kontanter til din opsparing: Du kan med fordel starte hver måned med at hæve det beløb, du mener, du kan undvære, i kontanter. Læg dem til side i en krukke og byg din opsparing på den måde.
- Hvis kontanter er for fristende: Aftal med din bank, at din opsparingskonto skal være låst. På den måde kan du kun overføre penge til den og ikke trække fra den.
Rejs billigere!
Der er masser af muligheder for at spare penge på selve rejsen, når du skal på SU-venlig skiferie. Du kan naturligvis søge afbudsrejser, men hvis du ønsker at planlægge din ferie forud, så vælg gerne et tidspunkt uden for højsæsonen. Vælg også hellere hostels eller AirBnb fremfor hoteller – her kan du og dine rejsekammerater ofte spare mange penge. En anden måde at spare penge på er ved at vælge billigere transport. Det er ikke altid attraktivt med den lange busrejse, men du og dine venner kan spare enormt mange penge – og være mere miljøvenlige –, når I rejser på denne måde. Spar op i god tid, så du kan få forventningsglæden med, og uden bekymringer se frem til en SU-venlig skiferie.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
22. aug 2024
Studie rabat på scanninger
12. jun 2024
Som studerende: Hyr en autoriser...
14. apr 2023
Billig weekendophold i København
24. mar 2023