Derfor er din computer langsom

06. jan 2022

3 tips til at gøre den hurtigere

Det kan være frustrerende som studerende at bruge kostbar tid på at vente på, at computeren får arbejdet færdig. En langsom computer kan skabe irritationer og gøre det sværere at komme i gang med arbejdet. Men PC-hjælpen er heldigvis at finde.

 

Den optimale studiecomputer

Når studiecomputeren bliver langsom, bliver det langt sværere at få udført sit arbejde. Det er alfa omega, at man har en god computer til sit studie, især i eksamenssituationer, hvor du har få timer til at skrive. Så duer det ikke, at computeren fryser hvert andet minut, eller at du har problemer med at komme på internettet. Computere er heller ikke billige, og som studerende er det dyrt at gå ud og investere i en ny.

 

3 grunde til, at din computer kan være langsom

Hvis din computer gennem længere tid har sat arbejdstiden op på simple kommandoer, kan det være tegn på, at den er på overarbejde. Du kan sætte ind ved at sørge for at slette dine programmer korrekt. Når du sletter programmer fra computeren, skal du sikre dig, at du fjerner dem helt, så de ikke fylder i baggrunden.

En anden årsag kan være, at du har store filer til at ligge på computeren, som sænker computerens hastighed. Det kan også være, at nogle programmer på din computer ikke kører korrekt, og det kan heldigvis afhjælpes meget simpelt ved at genstarte maskinen. Hvis du søger hjælp udefra, vil alle PC-hjælpere spørge, om du har genstartet, så det er en god ide at gøre en gang imellem.

 

Sådan kan du gøre din computer hurtigere

Er din computer gået hen og blevet langsomt i løbet af studiet så frygt ej, for PC-hjælpen er lige her. Du kan nemlig selv forebygge eller fikse en langsom computer ved at sørge for, at den har de optimale vilkår til at arbejde.

Du kan sørge for, at computeren ikke er fyldt med støv, så den kan afkøle korrekt. Når delene inde i maskinen overophedes på grund af støv, sættes hastigheden ned. Du kan også opdatere programmer og dit operativsystem til det nyeste, så din computer har de seneste opdateringer til rådighed.

Du kan også installere både anti-virus og anti-malware programmer, så du undgår direkte risiko for virus, der sænker din computers hastighed. Til sidst kan du bruge en ekstern harddisk til din store filer, eller filer du ikke bruger mere. På den måde sparer du plads på computeren, og du sikrer den hurtige hastighed.