Billig flytning: Gør det selv, og spar penge

08. mar 2021

Klar flytningen selv og spar penge

Er du netop blevet optaget på dit drømmestudie og skal derfor til at flytte tværs over landet? Så har du måske brugt hele opsparingen på depositum til en fed lejlighed og har ikke råd til at leje et flyttefirma. Så er du nødsaget til at klare det hele omkring flytningen selv. Det kan være en stor mundfuld at skulle fragte alle dine ting til den nye lejlighed. Samtidig er der en masse praktisk forbundet med at flytte. Du skal skifte adresse, underskrive en eventuel lejekontrakt og måske endda ud og finde en roomie, der vil dele lejligheden med dig. Hvis du står og skal flytte hjemmefra for første gang, så får du her en samling af gode råd, der sikrer dig en gnidningsfri flytning uden et flyttefirma. Det er nemlig langt billigere at flytte selv, end det er at leje et flyttefirma.

 

Forberedelse til din flytning

I forbindelse med en flytning, er der altid mange ting, der kræver en del forberedelse og planlægning. Det gælder for eksempel følgende punkter:

  • Hvor mange ting skal du flytte? Måske skal du kun leje dig ind på et værelse i en lejlighed og har derfor ikke plads til at tage alle dine møbler og ting med. Lav eventuelt en liste over de ting, du skal have med, og find ud af hvad der skal ske med resten.
  • Hvordan kommer du fra A til B? Det kan være dyrt at hyre et flyttefirma til at fragte dine ting. Derfor bør du finde en alternativ transportmulighed. Det kan være, du kender nogle, der har en varevogn du kan låne, eller måske er dine forældre villige til at køre.
  • Hvem skal hjælpe dig? En flytning er næppe et job for en person. Derfor er det en god ide at alliere dig med familie og venner, så du ikke skal bruge hele dagen på at bære tunge flyttekasser og møbler op på 4. sal. Du kan altid tilbyde en flyttepizza og en kold øl som belønning.
  • Hvad med alt papirarbejdet? Der er altid en del praktiske opgaver forbundet med en flytning. Derfor bør du få hjælp til at udfylde alle kontrakter og formler på nettet i god tid. Det kan være, når du skal skifte adresse, søge om boligstøtte eller læse lejekontrakten igennem.

Der er mange ting at huske, når du skal flytte hjemmefra for at starte på studiet eller drømmejobbet. Følger du denne liste, er du dog godt på vej.

 

Gode råd til en gnidningsfri og billig flytning

Som et sidste råd til at gøre din flytning så nem for dig som muligt, bør du altid være ude i god tid. En flytning uden flyttefirma kan blive meget stressende, hvis du først begynder at lede efter lejlighed to uger inden studiestart. Begynd derfor at sende ansøgninger ud god tid i forvejen, så du kan nå at falde til i din nye by og glæde dig til at starte på studiet. Du skal desuden også regne med, at det er en stor omvæltning, hvis du flytter hjemmefra for første gang. Det kan være en udfordring at skulle til at vaske tøj, handle ind og lave aftensmad selv uden mors og fars støtte. Måske er du heldig at få en startpakke med hjemmefra, så du sparer lidt penge i din første tid som udeboende. Det er endnu en grund til at flytte en måneds tid, inden din nye hverdag skal sættes i gang.