Opnå balance i studielivet med individuel terapi

08. jun 2023

Pas på dig selv – i og udenfor studietiden

Som ung studerende står hele verdenen for dine fødder. Du har masser af frihed og tid til at finde din passion – eller hvad? I langt de fleste tilfælde bliver ungdommen portrætteret positivt, men de fleste studerende nyder ikke godt af de mange muligheder. Tværtimod har mistrivsel blandt unge aldrig været højere, end den er nu. Mange unge oplever et stort pres – både fra familien og fra uddannelsesinstitutionen, men i høj grad også fra dem selv. For mange leder dette til stress og udbrændthed. Derfor er det vigtigt, at man passer på sig selv. I denne forbindelse kan det være en fordel at søge individuel terapi. Igennem samtaleterapi vil man kunne blotlægge for de adfærdsmønstre og stressfaktorer, som bidrager til ens mistrivsel og ultimativt få redskaberne til at bekæmpe disse.

 

Få de rette redskaber med individuel terapi

I dag oplever mange studerende et pres for at præstere, som kan udvikle sig til ubehag i eksamenssituationer og i værste fald angst. Hvis man oplever at blive ualmindeligt påvirket, når man skal fremlægge eller til eksamen, kan det være en god idé at søge individuel terapi. Som udgangspunkt har alle godt af at gå til individuel terapi. I mange tilfælde kan man nemlig tilegne sig en række værktøjer, som kan hjælpe en med at håndtere stressende eller angstfyldte situationer – uanset om man i forvejen døjer med eksamensangst eller blot ønsker at forebygge.

 

Lær at håndtere det hektiske studieliv

Du skal have gode karakterer for at kunne få en god fremtid. Dette er for mange en tankegang, som fylder alt i løbet af deres studietid. At klare sig igennem uddannelsessystemet bliver som følge heraf en konkurrence, som sætter ens mentale trivsel på prøve. Det er dog vigtigt, at man adskiller tingene og lærer at lægge skolearbejdet fra sig. Dette kan man få hjælp til med individuel terapi. Døjer man med ensomhed, angst eller lavt selvværd som ung studerende, kan man ligeledes få hjælp igennem samtaleterapi.