Pift dit værelse op med flotte farver

11. feb 2022

Pifte dit værelse op

Hvis du bor på et lille studieværelse, kan det være svært for alvor at føle dig hjemme. Specielt hvis du bor på kollegie, hvor alle værelserne ligner hinanden. Men der findes nemme og billige ting, du kan gøre, for at give dit værelse at personligt præg. Det er for eksempel en super effektiv løsning at male. Du kan vælge at male alle væggene eller bare en enkelt væg. Begge dele gør en kæmpe forskel for dit værelses udtryk.

Løft din læring med den rette farvepalette

Der findes et utal af farver at vælge imellem, når du skal finde din kommende vægfarve. Det kan være lidt af en kulørt jungle at finde rundt i. Det er altid en god idé at gå med din yndlingsfarve, hvis du har sådan en. Det vil straks give dig mere glæde i din hverdag. Hvis du ikke har en særlig farve, som tiltrækker dig, er der også andre parametre, som du kan vælge ud fra. Som studeredende kan det være en stor fordel at have en vægfarve, som forbedrer dit fokus. Gul er en farve, som øger kreativiteten og stimulerer din opfattelsesevne. Det kan altså være en rigtig god idé at have den farve i nærheden, når du skal læse og skrive opgaver.

Hvad skal du huske, når du maler?

Hvis du skal have malet din studiebolig, behøver du ikke bruge penge på et malerfirma. Du kan sagtens klare opgaven selv. Du skal bare huske at dække ordentlig af og tætne malertapen med maling i væggens oprindelige farve. At male kan være et super hyggeligt projekt. Hvis I bor flere sammen, kan I hjælpes ad og lave en dag ud af det.