Kom af med rygsmerterne
06. apr 2022
Zoom-undervisning har skabt rygproblemer for unge
Efter Mette Frederiksen i marts 2020 lukkede landet ned, modtog størstedelen af landets unge deres undervisning online. Mens fleksibiliteten ved den virtuelle omlægning er blevet hyldet, har en stor andel unge imidlertid udviklet både ryg- og nakkeproblemer i kølvandet på studietiden bag skærmen. Derfor er det vigtigt at vide, at man kan få en henvisning til en fysioterapeut af sin læge og på den måde spare penge på regningen. For studielivet er ikke just indbringende, men rygproblemer kan på sigt blive invaliderende. Det er derfor en god ide at tage kontakt til en fysioterapeut, hvis du har ondt.
Opsøg en fysioterapeut eller lav forebyggende øvelser på egen hånd
Udover et begrænset rådighedsbeløb på bankkontoen, gør de små studielejligheder det heller ikke nemt for dig som studerende at skabe optimale rammer at arbejde og studere i. Grundet for lidt plads har du måske ikke et skrivebord, og du ender derfor med at sidde i din seng under flere timers undervisning. For at afhjælpe hold i nakken eller rygproblemer forårsaget af dårlige arbejdsstillinger kan du eksempelvis lave følgende øvelser selv:
- Dobbelthage-øvelsen: Sæt dig ret op, træk hagen ind og hold den i 14 sekunder ad gangen
- Stil dig op, gå halvt ned i hug med hænderne hvilende på lårene mens du på skift krummer ryggen og bøjer den forover
- Styrk din øvre ryg med rygbøjninger
Få hjælp af en fysioterapeut
Det er en rigtig god ide at implementere ryg- og nakkeøvelser i din daglige rutine. Men hvis du lider af tilbagevendende smerte, er det bedst at få professionel fysioterapi, der på sigt afhjælper problemerne. I den forbindelse har du ret til en henvisning fra lægen, som sparer studiebudgettet for et hug.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
16. jan 2024
Plaget af hovedpine i hverdagen?
01. nov 2023
5 tips til at personliggøre din...
16. aug 2023
Få dine studenterminder på julet...
08. jun 2023