Sådan får du en SU-venlig festivaloplevelse

31. jan 2023

En festivaltur er bestemt ikke billig, men der findes heldigvis flere gode råd til, hvordan du som studerende kan spare penge uden at gå på kompromis med den fulde festivaloplevelse. Den fulde festivaloplevelse starter jo oftest næsten et helt år før, når du skal have fat i din billet. Det betyder også, at du har et helt år til at lægge penge til side, som du kan bruge på øl, kost og logi, når festivalen for alvor går i gang. I dette indlæg vil du få helt gratis tips og tricks til, hvordan du sparer penge på festivaloplevelsen.

 

Vær ude i god tid og lån udstyr fra venner og bekendte

Det er jo ingen hemmelighed, at en stor del af festivalbudgettet skal gå til drikkevarer. Det er bare også langt fra det eneste, du kommer til at få brug for. Når du først har købt din festivalbillet, kan du allerede da gå i gang med at søge på alt fra DBA til dine venners garage efter lommelygte, telt, sovepose eller drikkedunk, som du kan låne eller få med på festivalen. Når du først har fået fat på gratis eller blot billigt festivaludstyr, kan du lægge et budget for, hvad du forventer at bruge af penge på selve festivalen. Læg et par hundrede kroner til side hver måned op til festivalen, og så ender du altså med at få rig mulighed for både at blive godt bespist og helt tilpas bedugget i festivalsugen. Hvis du har partout-billet, kan du selvfølgelig også medbringe din egen mad og på den måde skabe rum i budgettet til alt fra merchandise til en ekstra drink til din drømmekoncert.  

 

Festival er ikke den eneste sommerbegivenhed

Hvis du alligevel ikke kan finde plads til en fuld festivaloplevelse i SU-budgettet, så frygt ej. Du kan også finde endagsfestivaler landet over, der ikke behøver koste det hvide ud af øjnene. Dertil er der masser af muligheder for at opleve sjove begivenhederne med vennerne, hvis du slet ikke skal på festival i år. Det kan være alt fra kulturelle oplevelse til sportsarrangementer og gratis koncerter. Når du ikke har brændt hele sommerens budget på én festival, får du nemlig rig mulighed for at deltage i flere ting sommeren over og dermed blive rig på oplevelser.

 

Husk at spare op til din sommerferie

Bliv ved med at spare op til din sommerferie, uanset om det hele skal bruges på ét sted – det giver dig en frihed, som enhver sommerferie bør indebære. Når du husker at spare op, får du også muligheden for i sidste øjeblik at købe den festivalbillet, du ikke havde råd til for et år siden. Folk kan få brug for at sælge deres biletter af forskellige årsager, og så sælger de dem ofte lidt billigere også. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal lave i sommeren, kan du få gode tips lige her.