
Det arbejder en skiltetekniker med
13. jan 2021
Hvad er en skiltetekniker?
Ved at tage uddannelsen som skiltetekniker bliver du udlært i at producere skilte, logoer, reklamer og dekorationer i forskellige størrelser. Generelt lærer du om visuel kommunikation og design, så du kan udforme skilte og reklamer til biler, butiksfacader, messer og lignende. Derudover lærer du at indgå aftaler med diverse kunder om skiltets endelige udformning. En vigtig del af uddannelsen er desuden at anvende it-baseret teknologi og computerstyrede skæreplottere og fræsere til fremstillingen af skiltene. Sidst men ikke mindst lærer du at levere skiltet hos kunden og hænge det op hos dem. Her får du mulighed for at se det færdige resultat på dit arbejde og kundens tilfredshed med det.
Det får en skiltetekniker i løn
Det store spørgsmål er, hvad man som skiltetekniker får i løn. En skiltetekniker vil ofte arbejde i et skiltefirma. Her får du ofte mellem 24.000 og 35.999 kr. om måneden. Det kan dog variere og vil ofte være et højere tal, hvis du arbejder som selvstændig.
Er man lønnet som elev?
Når du er under uddannelse som skilteteknikker indebærer dette også elevarbejde. Her får du mulighed for at prøve de teoretiske færdigheder, du lærer på uddannelsen, i praksis. På den måde kan du få en ide om, hvorvidt arbejdet i et skiltefirma er noget for dig. Som elev i et skiltefirma har du også ret til løn. Denne afhænger dog af den specifikke aftale mellem din arbejdsgiver og din fagforening i overenskomsten inden for faget.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
09. sep 2024
Investér i fremtiden med et Lead...
03. sep 2024
Studer smart, ikke smertefuldt:...
14. aug 2024
Hvorfor vinylgulv er det perfekt...
03. jul 2024